Gå tilbage

Selvværd og spiseforstyrrelse

Foredrag med Mille Eigard Andersen

Hvad vil det sige, at være en ung pige i dagens Danmark? Vores unge piger oplever i dag et pres, som er større end nogensinde før. Pigerne skal være smukke, kloge, perfekte, sjove, populære, få mange likes og have et utal af følgere.

Læs mere

Milles egen ungdom var præget af usikkerhed, svære følelser, forkerthedsfølelser, utryghed, dårligt selvværd og en angst for seksualitet og nærhed. Det hele føltes forkert, og hvad gør man, når der ikke er nogen man kan/vil tale med om alt det svære? I foredraget tilbyder Mille inspiration og værktøjer til de unge piger, når hun fortæller hudløst ærligt om sit eget liv som ung kvinde, og om alle de svære tanker og følelser - og om det skrantende selvværd, som førte hende ind i en falsk tryghed af kontrol: en spiseforstyrrelse. Som en snebold, man triller, blev madkontrollen og madfokusset større og større, og Mille forsvandt fysisk, men mest af alt psykisk. Fra hun var 16 til ca. 32 år kæmpede hun med en alvorlig spiseforstyrrelse. Mille fortæller om al kaosset indeni, der førte hende ind i spiseforstyrrelsen, om alle årene i madhelvedet OG om vejen ud til at blive FRI. Mille inspirerer de unge piger til at snakke om selvværd, sætte grænser, følge egne lyst og behov. Hun hjælper dem i foredraget til, hvordan de skal turde skabe sig selv og være sig selv – og ikke mindst, hvordan de kan skabe deres eget liv ud fra egne drømme. Mille giver også pigerne en forståelse af, at kroppen aldrig er skurken, som skal straffes. Det handler i stedet om at lære, at tage sig AF sig selv; aldrig tage sig sammen. Foredraget er et indblik i, hvad der foregår i de unge pigers sind og hvilke kampe de dagligt kæmper. Mille tilbyder de unge piger en forståelse af, at de ikke er alene om deres tanker og at der er en måde at håndtere disse tanker på, som ikke involverer selvskade og mentale nedture. Milles syn på og håndtering af selvværd og spiseforstyrrelse er både nyskabende og anderledes. Med sit rørende og yderst vigtige foredrag tilbyder Mille håb, inspiration, konkrete redskaver og glæde. Foredraget henvender sig til piger i klassetrin 7. klasse – 3.g., men er også særdeles egnet til deres forældre.

Foredragets indsigt

- Hvad der kan trigge en spiseforstyrrelse og hvad der sker der indeni, når vi bliver ramt af en spiseforstyrrelse. - Hvordan kan vi som pårørende støtte vores unge piger til at blive fri af de destruktive og usunde tanker og mønstre. - Hvad gør vi, når vi bare har lyst til at forsvinde. - Konkrete værktøjer til at håndtere ubehag og til hvordan vi kan være os selv. - Hvordan vi tager os af os selv.

Book nu

Book nu

Tag kontakt og book Mille Eigard Andersen til dit næste arrangement.

Book