Event
Rejsefortællinger med Mads Grundahl i ODENSE 26. OKTOBER
TV-vært, foredragsholder og manden bag hitprogrammet på TV2 Zulu "Mads til grænsen" holder sit foredrag Rejsefortællinger i Frølageret (Kulturmaskinen) torsdag d. 26. oktober kl. 20.00. I foredraget fortæller Mads om sin personlige rejse og besøgene rundt omkring til alle verdens afkroge og skjulte kulturer – og så tager han jer med bag om alt det, der ikke blev vist på TV.
LINK TIL BILLETTER HER
Mads har gjort det til en livsmission at rejse til de mest fordomsfyldte steder i verden og til områder, som de fleste af os kun læser om, og som de færreste af os har besøgt og måske endda hørt om. Mads har nemlig altid været nysgerrig på livet og verden omkring sig, og det har bragt ham til verdens yderpunkter – altid med det formål at nedbryde fordomme og møde kulturer i øjenhøjde med et åbent sind og stor respekt for lokalbefolkningen. Og som Mads sætter fokus på, så er der mere der binder os mennesker sammen end som adskiller os – og det på tværs af landegrænser, religion og kultur.
Så kom til en super underholdende og inspirerende aften, hvor rejselyst tændes og fordomme nedbrydes. Som Mads selv forklarer: Det vildeste ved mine rejser er måden jeg fortæller dem på. I Congo og Palæstina elsker forældre også deres børn og sætter pris på tryghed, ligesom alle os her i frikadelle Danmark. Distancen og forskellene mellem os som mennesker er smallere end vi tror, og tit er vores verdensbillede dannet ud fra mediernes til tider mudrede genfortællinger. For de eneste der virkelig ved hvor grænser ligger, er dem som har krydset den.
LINK TIL BILLETTER HER